Cykeltur: Ringen – Island rundt på cykel – juli 2010

Søndag 27.06.10 Skive Camping 21.47

Dagens distance 119,41

Gennemsnit 14,9

Kørt 8.01

Total 134,30

Sagde farvel til Nanna og Vibeke præcis kl. 9.  Som altid lidt problemer med at få åndedrættet i ro ved starten. Køligt og overskyet til en start, men i løbet af en times tid sol og varmt, og sådan fortsatte det hele dagen. I Silkeborg købte og drak jeg en cola lidt for hurtigt, så jeg var lidt for tung i maven, og måtte gå op ad bakken efter Silkeborg. Efter Kjellerup drejede jeg til vest mod Skive. Nu var heden kraftig, så jeg lagde mig i skyggen af et par bænke på en rasteplads. En mand – dårligt gående, sidst i 70’erne var på udflugt med sin el-scooter med anhænger. 80 km rækkevidde havde køretøjet så. Efter 1 time (hvor jeg måske havde sovet halvdelen af tiden) kørte jeg videre. Fyldte vandflaskerne op ved Spar-købmanden i Frederiks, og købte en ananassodavand. Grapetonic synes at være udgået. Ca. 30 km fra Skive kørte en bil op på siden af mig. Det var Bent, Inga og Niels, der kom fra sommerhuset og havde set mig, da de kørte i den modsatte retning. De vendte, og vi snakkede et kvarters tid på en rasteplads.

I Skive tog det lang tid at finde campingpladsen, men endelig var den der – og nu godnat.

Mandag 28.06.10 kl. 20.39

Dagens distance 104,99

Gennemsnit 13,4

Kørt 7.49

Total 239,29

Dagen begyndte lidt kikset. Jeg kørte mod Skive for at finde en cykelforbindelse til Thisted. Det medførte, at jeg kom til at lave en overflødig sløjfe, som både kostede tid og km. Pludselig var jeg tilbage, hvor jeg havde været men så nu et skilt mod Thisted. Det havde jeg desværre ikke set i første omgang. Efter lidt tid fandt jeg Rute 2, som var en gammel jernbanelinje. Meget fin. Masser af skygge på de første mange km. Et par km før Glyngøre forlod jeg stien, ruten blev derved lidt kortere, men meget varmere. Jeg var i løbet af dagen i et par supermarkeder, købte bl.a. et bæger skyr, bare for at forberede mig lidt. Da jeg endelig kom til Mors, lykkedes det for mig at skride i noget løst grus på en skovsti, men heldigvis skete der ikke noget. Jeg måtte holde nogle lange pauser, hældte vand over mine bukser, i hovedet og i nakken, desværre uden megen effekt. Jeg var hos en privat og ved to kirker for at få vand. Mod Virksundbroen var der heldigvis en meget lang nedbakke, som gav lidt kølighed. Jeg valgte ”strandvejen” mod Thisted, meget bakket og varm. I Thisted begav jeg mig mod nord fra en tilfældig gade. Det gik da også nogenlunde, men jeg måtte køre efter solretningen indtil jeg fik prajet en ung mand på cykel. Han bekræftede at vejen kunne føre til Hanstholm, dog over Klitmøller. Ved den sidste kirke (Vang) drak jeg en masse koldt vand og sov en times tid. Så var der 10 km til Klitmøller og derfra 11 km til Hanstholm ad en ny cykelsti i klitterne – ren rutschebane! Spiste ”fish and chips” på Færgegrillen, 2 fadøl og et bæger softice. Sidder ved et bord i et ”park”-lignende område og regner med at sove her. Men det er stadig meget lyst.

Tirsdag 29.06 og onsdag 30.06 om bord på Norröna

Tirsdag morgen vågnede jeg nogenlunde frisk på min private campingplads – tåget! Allerede ved ottetiden begyndte bilerne at køre ind – jeg blev lidt urolig, kunne jeg nå at købe ind? Jo, den lokale superspar åbnede kl. 8, så jeg fik købt de planlagte småting. (Bl.a. en flaske sprit, hvilket senere viste sig at være en god idé!)

Og så til check in. Der var en del motorcyklister, men først kun mig på cykel og siden en til – og da jeg sad i restauranten, så jeg endnu en.

Dagens distance 0,611

Gennemsnit 4,8

Kørt 0.07

Total 239,9

Efter at have smidt bagagen i kahytten, gik jeg hen for at få morgenmad. 98 kr. for alt hvad man kunne spise og drikke. Og jeg drak – især – nok mere end en liter orangejuice. Det blev ikke til meget brød, bare æg, pølse og bacon. Onsdag morgen bør det være en mere differentieret menu. Med til historien hører dog, at jeg havde spist et par små bægre yoghurt. Der var absolut ingen bølgegang, kun en svag rullen her til morgen. Vi har passeret et par klippekyster. Norge og Shetlandsøerne må det vel have været.

Jeg gik tidligt – alt for tidligt til køjs, så jeg har ligget vågen fra kl. 4 ca., så efter et par timer måtte jeg op. Klokken er nu tyve minutter i syv, og jeg sidder på dæk 5 og lader telefonen op – og venter på morgenbuffeten.

Onsdag aften 30.06.10

Vejret og søen helt rolig – også da vi kom til Færøerne. Forunderligt syn. Overalt stejle kyster, som går durk ned i vandet. I Thorshavn var kongeskibet på besøg, men ingen glimt af Margrethe eller Henrik – eller gravhundene for den sags skyld. Efter morgenmad læsning, et par krydsord og senere på dagen et brusebad. Morgenmaden holdt til aftenstid, hvor jeg måtte supplere med et par ostemadder og en bakke kartoffelsalat med frikadeller – sær smag på de sidste.

Sad ved siden af et ungt svensk par, som var på motorcykeltur og den – viste det sig – tyske cykelkvinde, der var ankommet sammen med mig. Som den erfarne islandsfarer (!) delte jeg ud af gode råd og advarsler. Den tyske pige gav øl, men jeg tog kun en enkelt. Skriften her skyldes således ikke druk, men det, at jeg skriver liggende på ryggen.

Egilstadir torsdag 01.07.10 kl. 15.30

En skrap start på turen! Det var tåget og småregnede, da vi kom til Seydisfjördur. Ikke af den fredelige slags som i Hanstholm, men tåge med stormstød! Det var så slemt, at jeg hurtigt måtte holde op med at cykle, faktisk kunne jeg kun gå 50-100 meter ad gangen før jeg måtte hvile. Der lå gammel sne i ”skyggen” og på det værste sted nær toppen var der kun 40 m sigt. Ret uhyggeligt faktisk. Men endelig kom jeg over toppen og så gik det nedad mod Egilstadir. Det første stykke , kunne jeg ikke se vejen forude, men længere fremme lettede tågen, og jeg fik medvind, så det gik susende ned mod byen. Iskoldt var det. Jeg stoppede ved et skilt, som jeg fejlagtigt tog for et byorienteringsskilt, men snakkede med en flok drenge, som viste mod campingpladsen. Drengenes største anke mod mig var dog, at Danmark ikke havde stemt på Islands bidrag til Melodi Grand Prix! Senere anråbte jeg en gruppe piger, som klarede den sidste vejvisning.

På færgen købte jeg i sidste øjeblik et campingpas til 600 kr. som giver ”gratis” adgang til 39 forskellige campingpladser – og altså også denne her i Egilstadir. På pladsen er også et ungt belgisk (flamsk) par og den tyske pige, som jeg talte med på båden. Snakkede lidt med den store dreng på lejrkontoret – han ville vist gerne prøve sit danske.

Har spist rester og en kop nudler.

Dagens distance 29.811

Gennemsnit 10,8 (max. 47)

Kørt 2.46 (føltes som en evighed! Men man må huske at computerens stopur kun tæller, når man bevæger sig )

Total 269,71

Djupivogur fredag 02.07 Cykeldag 1

Inden jeg gik til ro på pladsen gik jeg ud for at rekognoscere den videre rute. Men allerede på denne tur begyndte det at regne, og så regnede det resten af aftenen og langt ud på natten. Min sovepose var blevet våd på færgen, så det var en klam nat. Jeg vågnede flere gange. Kl. 2 var der nogle der kom hjem og spillede høj musik, men da regnen nogenlunde samtidig holdt pause, så var der jo ingen grund til utilfredshed.

Jeg stod op kl. ca. 5 og fandt ud af, at soveposen kunne komme i tørretumbleren. Ganske vist fyldte den kammeret ud, så den blev ikke tumblet, men nogenlunde tør og varm blev den, så må jeg jo betale næste gang.

Klokken var vel ca. 6, da jeg kørte. Jeg så kun en morgenfrisk dame, alle andre sov. Starten var fin, nogenlunde jævn vej, som jeg havde helt for mig selv, når man da undtager alle fuglene. Så ramte jeg grusvejen og stigningerne begyndte at blive skrappe og så gav det sig til at regne. I løbet af en timestid var jeg gennemblødt, men frøs heldigvis ikke. Mødte så et skilt, som pegede mod henholdsvis Breiddalsvik og Djupivogur. Jeg havde regnet med at skulle til Breiddalsvik, men kunne se, at jeg kunne spare mindst 30 – 40 måske 50 km ved at vælge vejen til Djupivogur. Ganske vist var den træls med grus og voldsomme stigninger, så meget af turen foregik i gang, men så kom belønningen. Da jeg nåede fjorden, gik det nedad, brat nedad, 17% eller mere, så jeg glædede mig over de velfungerende skivebremser. Lodret ned på løst grus var ikke en tanke, der huede mig. Turen langs fjorden var lang og kold – opmuntret dog af et tysk (?) par, som tilbød mig vand. Meget passende da jeg var løbet tør. Oppe i fjeldene havde jeg hentet vand fra en bæk, men jeg havde glemt at fylde begge flasker op, så jeg var faktisk begyndt at kigge efter mulige vandingssteder.

Campingpladsen her er forblæst og service er ringe, men én nat er vel til at holde ud. Jeg har været på indkøb i Samkaup og fik en kop kaffe i det lokale cafeteria. Nu håber jeg bare på en tør og ikke for kold nat.

Dagens distance 89,6

Gennemsnit 10,9

Kørt 8.12

Totalt 359,31

Uden for Höfn lørdag 03.07.10 cykeldag 2

Dagens distance 106.41

Gennemsnit 13.5

Kørt 7.54

Totalt 465.72

Max. Hastighed 48.6!

Det blev en mere våd end kold nat. Blæsten piskede regnen gennem den tynde teltdug, så jeg lå med presenningen over mig for ikke at blive for våd. Meget tidligt vågnede jeg op og besluttede at gå indendørs for at tørre mine ting. Jeg havde det for mig selv i et par timer og fik da også hvilet, men ikke sovet på stuens sofaer. Senere fortalte en af de tyske gæster mig, at de var kommet i en brandstorm og havde slået sig ned i opholdsrummet, men kl. 2 nat havde ejeren indfundet sig og smidt dem ud og truet med politi! Så galt gik det ikke mig. Da alt var tørt, var flere stået op og jeg fortrak. Inden jeg kørte, snakkede jeg med en ung norsk cyklist, som fortalte, at han havde kørt med rutebil på nogle strækninger. Godt at vide. Vi udvekslede også oplysninger om vores ruter, da vi skulle hver sin vej.

Landskabeligt var dagens tur meget afvekslende: klippelandskab, marsklignende områder, gigantiske grusbjerge, stenmarker og sorte strande. Vejret var også afvekslende! Tåge og finregn skiftede med øsregn og kraftige vindstød. Heldigvis mestendels bagfra. På slutningen af ruten var der også en tunnel. For mig var det ned ad bakke, så det gik tjept med at komme igennem. Uden for Höfn, så jeg et gæstehusskilt. Og her er jeg nu, sover lidt, tørrer tøj på rummets eneste el-radiator. Jeg afkøbte manden en 2 liter cola. Herligt, da tanken om sodavand er det eneste, som holdt mig i gang.

I Danmark er det sommer med 30 grader – måske skulle man have været der!

Søndag den 4. (cykeldag 3) og mandag den 5. juli (cykeldag 5)

i Kirkjubæjarklaustur kl. 17

Søndagens tal

Dagens distance 120.34

Gennemsnit 12,6

Kørt 9.26

Totalt 586,08

Som sagt jeg tørrede og tørrede, men var ikke klar over at soveposen også var våd – det hævnede sig! Vejret artede sig nogenlunde det meste af dagen. Sol var der ikke, men let tåge og overskyet og sandelig også en del byger. Dagens altoverskyggende oplevelse skete efter 65 km, nær ved Hali, hvor der var restaurant og udstilling. Her kørte jeg ind i et felt, hvor der nylig var kørt tjære og sten på. Stenene var spredt, så jeg stod pludselig fast i den våde tjære, og hvad værre var, så dannede tjære og sten en kage på begge hjul, så de ikke kunne dreje rundt. Jeg måtte løfte cyklen ud i rabatten, og med en aflang sten skrabe så meget af skidtet, at hjulene igen kunne dreje. Alt var fedtet ind i tjære og vil sikkert være det under resten af turen. Jeg kom ind på Hali og fik et par sodavand og så udstillingen, som var pænt lavet, men noget blandet og stort set kun på islandsk. Det skulle være en udstilling om Thorbergur Thordarson, men kun halvdelen var om ham.

Senere snakkede jeg lidt med en englænder, som havde slået sejl op for at holde kaffepause. Hilste også senere på en (spredt) flok af unge tyskere (?). Jeg kunne se, at jeg skulle præstere 140 km for at komme til en campingplads og gik til sagen med stor optimisme, men cyklen tabte fart og ved 120 km så jeg en institutionsbygning, som både var børnehave og noget andet. Her var mennesketomt, og der var et stort indgangsparti med en gigantisk måtte – og så en vandhane. Jeg vovede at lægge mig (i den våde sovepose). Jeg havde da også sovet, da jeg blev vækket af en bil nær ved. Øv og øv tænkte jeg, nu bli’r jeg smidt ud, men ”lå fortsat død”. Så forsvandt bilen, men uheldigvis var der automatisk lys på ved indgangen, så jeg måtte ha’ jakken over hovedet for at kunne sove. Det gik da også, og jeg stod så tidligt op og fik morgenkaffe.

Søndag:

Vejret lovende, overskyet, men med tegn på opklaring. Kørte de 20 km til Skaftafjall (?), hvor der var en butik. Udenfor stod to pigespejderførere, som var på tur med 10-12 spejdere (som jeg ikke så). Da jeg kom ud med mine indkøb, så jeg hvorfor turen havde været så sej – cyklen var flad på baghjulet, så jeg havde slidt mig de 20 km med et halvfladt baghjul. Måske havde det været galt allerede dagen i forvejen. Det var ikke en punktering, men den gamle slange havde en lapning, hvorunder slangen var revnet. Jeg satte en ny slange i, lappede for en sikkerheds skyld den gamle. Alt blev generet af klatter af tjære overalt. Til sidst måtte jeg vaske hænder i WD40! Men så fløj cyklen også afsted. Landskabet skiftede fra kilometerlange og brede ”strande” af ralmarker til isfloder, marskagtige strækninger og senere lavamarker.

Talte med en tysker og blev overhalet af en englænder. Jeg må nu have set mindst 20 ”ring-cyklister”. 10 km fra Kirkjubæjarklaustur begyndte det at regne, men jeg undlod at iføre mig regnbukser, så her sidder jeg og tørrer på campingpladsens køkken/opholdsstue (mens to tyske ungmøer spiser chips!) Jeg har spist smagsforbedrede nudler og svampesuppe. Om et kvarter åbner kontoret og jeg kan tjekke ind. Og regnen er holdt op – eller også holder den bare pause.

Dagens tal

Dagens distance 89,44

Gennemsnit 13,5

Kørt 6.38

Totalt 675,52

Tirsdag den 6. juli, 5. cykeldag Heimalandi

Faktisk holdt regnen pause hele natten og op om formiddagen. Jeg havde lagt presenningen over teltet som oversejl. Det var ganske vist blæst delvist af, men havde altså heller ikke været nødvendigt, desuden havde jeg lagt mig tæt på pladsens overdækkede tørreplads, for at kune lægge mig der om nødvendigt. Jeg skulle købe ind, så jeg måtte vente med at tage af sted til efter kl. 9. Fik en kop kakao ved den ene butik og foretog indkøb i den anden. Efter ca. 10 km lagde jeg regnjakken. Blev overhalet af englænderen fra i går – og nåede lige at tænke, at han da havde meget tøj på, før det begyndte at regne. Regnen tog til og blæsten ligeså. Heldigvis medvind i vores retning, mens cyklister fra den anden side havde det hårdt. Derfor gik det også strygende, og pludselig var jeg i Vik, hvor der var en butik og et cafeteria. Da den hurtige englænder kom ud med dyngvåde handsker (en selvskabt plage!), blev jeg også fristet til at se på varerne. Jeg besluttede mig for en burger med bolle, bøf, skinke og ost toppet med et spejlæg og dertil frönskum (pommes!) gode og grove samt diverse grøntsager (løg, peber og zucchini. Hertil ½ liter cola (Pepsi). Men maden lå tungt i maven, da turen blev genoptaget med en bjergklatring. Så den mest besynderlige placering af en fodgængerovergang. Da jeg kom ind i slugten var der voldsomme kastevinde, og regnen piskede løs. Det var svært at holde kursen, men lettere for mig end for folk på en opret cykel. Så kom jeg rundt om bjerget og fik medvind samtidig med et fald på 12%. Her var jeg glad for skivebremserne. Traf et ungt hollandsk par der kom den modsatte vej. Jeg gav dem lidt orientering om strabadserne forude. Efterhånden blev forholdene lidt mere normale igen. Heldigvis ikke så mange seværdigheder, for der var nok at gøre med at holde kursen. Min idé om at køre lidt længere i dag var måske lidt uheldig, for jeg er endt på sportspladsen ved en sommerlukket skole. Pladsen er på kortet, og der er et skilt udenfor (ret lille), men absolut ingen camping. Efter 140 km gad jeg absolut ikke mere. Det ville have været rart at blive tørret, men det må soveposen klare!

Dagens distance 140,82

Gennemsnit 14,6

Kørt 9.39

Totalt 816,34

Onsdag 7. juli, 6 cykeldag, Hveragerdi

En broget dag! Jeg vågnede flere gange ved at stormen sled i teltet, og da jeg bekvemmede mig til at stå op, var presenningen, da også fløjet af. Cyklen var væltet. Det regnede så småt. Jeg puttede sokkerne i lommerne og løb i trav op til indgangspartiet af Heimalandi (eller sådan ca.). Her var der tørt og masser af plads, så jeg skulle bare have vovet at lægge mig der – automatisk belysning eller ej. I løbet af to gange havde jeg hentet alt, minus cyklen. Og så begyndte jeg tørreprocessen. Det tog et par timer, hvor jeg fik smeltet en sok og drukket kakao – Swiss Miss – den er go! Og endda fik jeg en lille slapper. (Som en bonus lå der aske fra vulkanudbruddet i hjørnerne på indgangspartiet) Lidt over ni var jeg på cyklen, og så begyndte det at småregne. Jeg prøvede at undgå overtræksbukserne, men måtte gi’ mig. Landskabet var ikke noget særligt efter islandsk standard. Tåget var det også, man følte, at man kørte mod en kæmpestor, grå klippevæg. Hurtigt gik det ikke, men det gik da. Efter 2o km kom jeg til Hvolsvöllur, hvor jeg i det fjerne så englænderen, som har overhalet mig et par gange. Han er så ved at være nået Ringen rundt. Dernæst blev jeg tiltalt af et par russere, som var (eller påstod at være) journalister ved et russisk blad. De fik lov at fotografere mig og cyklen og fik en håndfuld oplysninger. Helt professionelle virkede de nu ikke. Jeg fik købt ind og satte mig på cyklen igen, men nu var det blæst op, og jeg havde en skrap sidevind. Tempoet blev derefter. Jeg måtte gå op ad flere bakker, holdende på alt løsøre. To gange faldt soveposen af, så jeg måtte i læ i Hella for at reorganisere pakningen. Først 7-8 km fra Selfoss fik jeg glæde af vinden, og farten nåede faretruende 15-16 km mod dagens normale 7-9. Hastigheden var et problem, men kastevindene var værre, fordi de gang på gang truede med at smide mig ud på vejen. I Selfoss overvejede jeg at gøre holdt, men tvang mig til at tage de næste 10 km med – hvem ved om det bliver bedre i morgen? Hveragerdi ser ud som en køn lille by, og campingpladsen virker hyggelig. Faciliteterne er ikke storslåede, og prisen lidt høj. (Værten taler dansk og sælger defekt lakridskonfekt. Jeg købte en pose) Telefonen var helt død, så jeg lader.

Dagens distance 88,885

Gennemsnit 11,5

Kørt 7.42

Totalt 905,23

Torsdag 8.7, 7. ”cykeldag”, campingpladsen i Reykjavik.

Her sidder jeg midt på den blanke eftermiddag og drikker kaffe med klejner til. Og cykeltallene for i dag bliver næppe værd at regne! Jeg startede i morges fra Hveragerdi med de bedst intentioner om at slide mig til Reykjavik, men det gik anderledes. Jeg var næppe kommet mere end en enkelt kilometer op ad bakken mod Reykjavik, før jeg var af cyklen og begyndte at trække op. Så standsede en lille lastbil, og føreren spurgte om jeg havde brug for hjælp. Ja, mon ikke – det blæste, ikke bare en ”halv pelikan” men mindst en hel! Vi fik cyklen op på ladet og spændt fast. Han var tømrer med et lille firma i Selfoss, der lavede træhuse (mest sommerhuse). Han havde familie i Danmark, men talte dog ikke dansk. Han kørte mig helt til teltpladsen efter at have været inde på en tankstation efter et kort til mig. Thorsteinn Thorvaldson hed han. Fik hans e-mailadresse. Og helt underligt er det, at Seselje Traustdottir bor mindre end 500 meter herfra.

Jeg satte teltet op (i læ) og efterlod cyklen og gik ind i byen. Købte nogle sysager hos en ung dame som også talte dansk. Før det havde jeg været i en Bonus (den med grisen). Selv om indehaveren måske er en bandit, så var varerne der nu meget ”udyre”. Købte også en t-shirt med udtaleanvisning på Eyafjallajökull. På vej tilbage var jeg inde på et cafeteria og få en sandwich og en softice, og nu har jeg drukket kaffe med klejner. Er det så underligt, at jeg daser i solen? I cafeteriet var der en halvtyk mand, som råbte og skreg i sin mobiltelefon – man burde have haft en båndoptager – eller frækheden til at filme ham med mobilen. Som scene i en film ville det have virket vildt overdrevet!

Her på pladsen har man en glimrende idé: Man opfordrer folk til at aflevere deres gasdåser med smårester i. (Mange slutter deres islandstur her, og kan selvfølgelig ikke tage gasdåser med på flyet). Det medfører, at folk også efterlader andet. Jeg har lige kriget et par sjatter sprit og lidt petroleum og et par æsker med tændstikker (der var flere, men man kan også blive for grådig) + et nummer af The Economist. Petroleummen brugte jeg straks til at fjerne noget mere tjære fra cyklen.

Dagens tal – og de var små – forsvandt, da de kun var tegnet ind i telefonen.

Fredag 9. juli, 8. cykeldag. Hvalfjorden

Nu må der da snart ikke gå mere galt – telefonen er gået itu! (jeg troede at den var mast, men senere fandt jeg ud af, at den var druknet) Heldigvis sendte jeg tidligere på dagen en sms til Vibeke om at jeg ikke havde fået telefonen ladet op. Nu er gode råd dyre, men menneskeheden overlevede dog før mobiltelefonen.

Mødet med de islandske cyklister (Islenski Fjallahjolaklubburinn) torsdag aften var glimrende på flere måder. Men det startede lidt brat for mit vedkommende. Jeg havde fået en sms fra Seselje med tidspunktet, men intet mødested. Jeg gik så ud fra, at det var på hendes adresse, men da jeg mødte op der 5 minutter før tid, var der kun en stor skolepige, hendes datter, som var lidt fortrykt. Hun fik dog forklaret mig klubbens adresse, og jeg drønede afsted. Heldigvis var der en fin cykelsti det meste af vejen. Deltagerne var meget engagerede og har meget at være oppe imod, 70’ernes bilgalskab er ikke forbi i Reykjavik. Derudover fik jeg et par hints om min rute. Klokken var over midnat, før jeg lå i min sovepose.

Af samme årsag var jeg først oppe klokken halv-otte, og jeg kørte fra pladsen kl. 9. Ad et par rimeligt stille boligveje kom jeg hurtigt ud på et motorvejslignende anlæg. Det holdt jeg ikke ud ret længe. Det var meget utrygt p.g.a. bilmængden og hastigheden, og desuden forvirrede skiltene mig. Jeg fik øje på en smal bro, som måtte være en cykel- og gangforbindelse. Og via den kørte jeg efter solen fra sti til sti. Til slut skulle jeg have været ud på hovedvejen, men det så stadig kaotisk ud. Jeg valgte så en omvej, der førte mig ad en vej under anlæg til en lille sø. Herfra var der ”vej” til den næste sø, hvor der lå et par sommerhuse. Ved et større sommerhus stod der en mand og vandede have. Han ville gerne hjælpe og anviste den videre vej. (Først talte vi engelsk, men efter lidt tid slog han over i dansk. Han talte glimrende dansk, men var lidt nervøs for, om det var godt nok!)

10 km før tunellen under Hvalfjorden måtte jeg ud på hovedvejen, men nu var der heldigvis en ret bred kantbane – og dog – for nu var kantbanen blevet rillet på tværs og endelig også på langs. Da jeg ville undgå det, drejede jeg brat ud på vejen, og denne drejning punkterede slangen. I samme øjeblik dukkede der en dansk cyklist op fra modsatte side. Vi snakkede lidt, men da jeg havde styr på tingene, kørte han igen. Lige før tunellen kørte jeg til højre og begyndte min omkørsel af Hvalfjorden. Den er lang, jeg er endnu ikke kommet hele vejen rundt.

Jeg synes ikke rigtig, at benene har været gode i dag. Måske for sent i seng, lidt utilfredshed med at skulle køre 60 ”overflødige kilometer. Vinden har også vist sig fra sin uvenlige side – nå, nu sidder jeg og falder i søvn over dagbogen.

I morgen er det atter en dag – men hvilken?

Dagens distance 82,226

Gennemsnit 11,4

Kørt 7.33

Totalt 1004,7

Lørdag 10.07., 9. cykeldag

Gårsdagen var præget af uheld og uoplagthed fra min side, men dagen i dag er gået fint – til nu skal jeg vel sige, men mon ikke resten også går!

Jeg gik tidligt i seng på den lille campingplads, som var en rigtig”camping a la ferme”. Pladsen var noget forblæst, men en tidligere lo/lade var lavet til opholdsrum, med et typisk 70’er køkken i det ene hjørne. 6 -7 langborde og to udstillingskøleskabe, hvor familiens egen mad blev opbevaret, bl.a. sur hval, som den unge mand forklarede. Jeg sparede 50 kr. (islandske), da deres kortlæser ikke kunne klare mit visakort, og de ikke kunne give tilbage på en tusindlap. ”Til gengæld” snuppede jeg et par glas mælk fra deres mælkeautomat. Det var nok ikke med i betalingen – til gengæld vaskede jeg mig ikke ret meget!

Midt på natten – ved 4 – ½5-tiden eller deromkring syntes jeg, at regnen var lidt vel pågående, så jeg tog soveposen og en del andre ting med op i opholdsrummet, hvor der var dejlig varmt. (Det varme vand lugtede!) Jeg lavede mig en kop kakao (Swiss Miss) og faldt så i søvn i stolen, og sov vel et par timer til en af de andre gæster kom for at gå på toilettet. Så hentede jeg resten af mine ting og lod også teltet ligge lidt på det varme gulv. Som sædvanligt kneb det med at komme i ”recumbent mode” fra morgenstunden, når vi starter med en bakke op, men snart gik det fint, og humøret fik endnu en tak op, da omkredsen af Hvalfjorden blev nået. Den nordlige side af fjorden havde en jævnere vej end sydsiden, og selv om der dog har været bakker, så har det været de kilometerlange op og ned uden alt for bratte udsving. I Borgarnes var jeg inde og få en kop kaffe (to) og et ”rundstykki” med ost og skinke. Bagefter indkøb i Bonus, hvor jeg bl.a. købte en pakke af de gode, tykke kiks, da jeg så et ungt dansk par forgribe sig på dem.

Ca. 30 km efter Borgarnes nåede jeg Bifröst – et handels og jura-universitet, som er hotel om sommeren. I cafeen fik jeg lov til at låne en PC af servitricen, som ellers var totalt ubeskæftiget. Jeg fik sendt en mail til Vibeke om katastrofen med mobilen. Følte mig foranlediget til at købe en kop kaffe som tak for hjælpen. Ingen succes! Den smagte ikke ret godt. Ved siden af cafeen lå en ”samkaup”, så jeg købte endnu en sodavand. Jeg var nu oppe på et par og halvfjerds km og vedtog, at 100 km måtte være målet. Omkring de 90 mødte jeg et islandsk par, som genkendte mig (ikke omvendt). Da jeg erklærede, at jeg kun manglede 10 km i at opfylde dagens ration (de skulle til Borgarnes d.v.s. 40 km) anbefalede manden mig dette hus, hvor jeg nu sidder. En gammel lade fuld af skrald, bl.a. 5 cykler og et par fårefolde. Eneste ulempe er en masse knagen og banken fra træ- og blikplader. Jeg har hentet vand fra elven på den anden side af vejen, så nu er det vist madtid! – og det regner.

Dagens distance 94,97

Gennemsnit 12,2

Kørt 7.47

Totalt 1099,6

Søndag 11.07. 10. cykeldag, Blönduos

Dagens distance 128,81

Gennemsnit 11,2

Kørt 13.39

Totalt 1228,4

En udmærket dag, men med lidt blandede målsætninger. Fra aftenens planlægning havde jeg håbet, at jeg var kommet så langt, at Blönduos var inden for rækkevidde. Men jeg var ikke kommet så langt, som jeg troede dagen før, og i øvrigt var det hvide hus, som den islandske cyklist havde anbefalet mig, ikke det, som jeg havde brugt. Det rigtige kom 5 km senere. Jeg var nu ikke utilfreds, jeg havde sovet glimrende, og knirk og knagen havde ikke holdt mig vågen. Der var nogle heftige bakker på første del af strækningen, men til gengæld en dejlig lang nedkørsel til Stadarskàli. Men da var computeren allerede på 41 km. Så efter 2 pølser og en sodavand i cafeen her, vinkede jeg farvel til Blönduos o satte min lid til campingpladsen ved Dæli – 45 km fra Blönduos. Da jeg kom til Laugarbakki, var jeg da helt ved at tabe modet. Trafikken var intens og kantbanen var forsyneet med nye, løse sten. Så jeg sled mig mismodigt op ad et par bakker. Ved Vididal købte jeg et par nye sodavand og fik en kop kaffe i en lidt spøjs café. Jeg havde da opdaget, at pladsen ved Dæli lå på en anden vej – 7 km væk. Så enten hed det ”vild camping” eller Blönduos. Området tydede ikke på mange muligheder for vild camping, og vandløb var der ingen af. Jeg kiggede lidt på landskabet, som tydede på en let bølgende rute. Vejret var godt – af og til endda lidt sol! Så tog jeg en rask beslutning: det måtte blive Blönduos. ”Bølgerne” var nu lidt højere end jeg havde håbet og kilometrene var længere end de sædvanlige. Godt hjulpet af små belønningspauser med Egils Mix (sodavand) gnavede jeg mig ind på kilometrene. 15 – 20 km fra Blönduos kørte jeg netop og tænkte, at det var pudsigt, at dyrene reagerede på cyklister og ikke biler: fårene glor efter mig og det samme gør hestene, og også spovefuglene letter, når jeg kommer. I samme øjeblik skete det: to fugle, som fløj skrigende over mig kom i karambolage med en af de mange firhjulstrækkere med campinggrej. Den ene blev kørt flad og den anden måtte jeg aflive. Endelig dukkede Blönduos op, nede i et hul. Et pragtfuldt bad, dog en lidt sær fornemmelse af at bade i svovllugtende vand.

Mandag 12.07. kl. 17 et sted oppe ad Blöndåen, 11. cykeldag

Dagens distance 70.615

Gennemsnit 12

Kørt 5.52

Totalt 1299,1

En pæn dag! Da jeg var ankommet sent til Blönduos, sov jeg også tilsvarende længe, og klokken var vist over 9, før jeg kom afsted. Først over i tankstationens kiosk for at købe 1 liter cola, som blev fordelt i to flasker og så afsted. På dette tidspunkt kom fire af kommunens unge feriejobbere i gåsegang med hver deres motorplæneklipper. Ruten startede med lidt stigninger, men da den fulgte Blöndåen (som er en rigtig lakseelv) var vejen ret jævn. Sådan gik det fint næsten 30 km, men så! Der kom en flere km lang bakke, som jeg kort og godt besluttede mig for at gå op ad. Og den var lang – og fortsatte i øvrigt oven på klippesiden. Her sad jeg og tog luft ind, da jeg blev tiltalt af et ungt amerikansk par (som siden viste sig at være australiere!) De kørte let fra mig, men jeg overhalede dem senere på vejen ned til Varmahlida, hvor de tilsyneladende ville overnatte. På bakken begyndte det i øvrigt også at regne ellers havde der været både sol og vindstille. Nu skinner solen igen, så jeg er lige ved at falde i søvn i solskinnet. Varmahlid er en rigtig bygd med huse spredt ud over hele dagen. I kiosken fik jeg en pragtfuld softice og i butikken supplerede jeg forsyningen af Swiss Miss. Jeg vaklede lidt, skulle jeg lade de 50 km være nok for i dag og så tage de 94 km til Akureyri i morgen? Nå, pligten vandt over dovenskaben. Jeg begyndte på 25 km mere, men det blev kun til i alt 70 km, da jeg skulle campere vildt. Ude i ådalen er der bygget en række dæmninger. Mellem nogle er der bare vand, mellem andre er der mere eller mindre inddæmmet land. Jeg har valgt en, som er næsten en hel mark. Ulemper: dårlig pløkjord og masser af gåselort, dog tørt for det meste. Nu er jeg døset mindst 10 gange, mens jeg har skrevet, så det er vist tid til en regulær morfar.

Tirsdag 13.07. kl. 19.20, 12 cykeldag

Dagens distance 82,55

Gennemsnit 11,8

Kørt 6.59

Totalt 1381,6

Det skal åbenbart regne lidt om natten/morgenen og det gjorde det også, så jeg gruede for at skulle op og pakke alt ned i regnvejr. Heldigvis holdt regnen op, da jeg var klar til at stå op, og sørgede for, at teltet ikke var så drivende. Jeg anslog, at der var ca. 77 km til Akureyri, så jeg kløede bare på. De først ca. 20 km. var jævne, sådan da. Ved ca. det punkt blev jeg igen overhalet af det unge australske par, som altså indhentede mig trods mine 20 kms forspring. Og da det begyndte at gå op, gik det virkelig op, og en kraftig vind var imod. Jeg kunne ikke engang udnytte de små fald der var, fordi cyklen ikke ville rulle på den ujævne asfalt. Ved ca. 25 km stod jeg af, for at hente vand fra et mini vandfald fra vejens modsatte side. Her blev jeg indhentet af en energisk fynbo, der stak på næven, og vi havde en hyggelig snak. Han var på en meget tjekket mountainbike, men havde sprængt en del eger i baghjulet. Hans problemer var dog ikke så store, for familien fulgte efter i bil.

Først ved ca. 40 km skiftede det. Der kom nogle dejlige nedbakker, men dermed var det ikke gjort. Mindst 3 gange skulle man op, men nu gik det nogenlunde, dog minus den sidste knold lige før Akureyri, hvor jeg måtte af et kort stykke. Der var kun et beboet sted på ruten, der var jeg inde at få kaffe og æblekage med flødeskum. Rimeligt, men ikke den store oplevelse. Da jeg kom til Akureyri kørte jeg fejl af campingpladsen, men befandt mig så lige ud for byens bibliotek, så jeg gik som det første ind for at maile til Vibeke. Hun havde i en svarmail netop foreslået biblioteket i Akureyri! Derefter op på teltpladsen og finde en plads til teltet. Bagefter på indkøb og så i bad – troede jeg! Men ingen brusebad på denne plads. Jeg måtte ud i flaskecontaineren for at hente en nogenlunde ren flaske, så jeg fik da vasket hår. Nu koger jeg en selvkomponeret ret med ”pylsur” og blandede grøntsager og nudler. En hel agurk har jeg spist ellers har det knebet med det grønne. Jeg har besluttet at tage en fridag i morgen. Skifte dækkene på cyklen rundt og lege lidt turist i Akureyri.

Onsdag 14.07 I Akureyri, 13. cykeldag, dog helt uden cykling.

Som planlagt fik jeg byttet rundt på for- og bagdæk og fjernet et par små klatter tjære, men der er meget endnu. Morgenen var lidt kold, så selv om jeg var tidligt vågen, blev jeg liggende lidt længere. Da cyklen var ordnet gik jeg først på indkøb i den lokale butik og konstaterede, at heller ikke der solgte man sprit. Endnu var der ingen panik, men det ville være rart at se om varen kunne købes i et supermarked. Så lagde jeg indkøbene i teltet og gik ned i byen. Så de samme souvenirbutikker som sidst plus boghandelen, som sandt for dyden er imponerende. Jeg var lige ved at returnere til pladsen af bar kedsomhed, men besluttede så at lidt motion skulle der til, så jeg ville gå ud til den Bonus-butik, som jeg havde set på vejen ind. Så langt kom jeg dog ikke, på vejen lå nemlig et nyt storcenter med bl.a. Jysk Sengetøjslager, som her hedder noget helt andet. Jeg købte endnu et hold batterier i den lokale udgave af Tiger (som i øvrigt fandtes i Reykjavik) Her kostede alting 298 islandske kroner. Gik derefter i supermarkedet Netto, som ikke har noget med det danske at gøre. Heller ingen sprit her, så jeg købte et par rundstykker og lidt hamburgerryg plus cola, som er forfærdelig ”odyrt” her. Heldigt, at jeg fik kapret så meget sprit på pladsen i Reykjavik. Måske er det på tankstationer, man skal forsøge sig, når det gælder sprit. Efter indkøbsturen og en sen frokost – for nu ikke at glemme den softice, som jeg fik i centret – døsede jeg i teltet i en times tid. Da jeg begyndte at pakke, fandt jeg ud af, at der egentlig var for blæsende og koldt, hvor jeg havde slået teltet op. Jeg begyndte at flytte over i sol og læ. Meget heldigt, for øjeblikket efter kom et helt busselskab, der meget gerne ville ha’ den plads – de kan få den i morgen! Helt ekstraordinært sidder jeg altså uden for teltet, i sol og næsten læ, hvor jeg skriver og spiser. Senere kom mine tidligere naboer, et ungt tysk par med en kage til mig. De troede, at jeg var flyttet på grund af dem!

Da jeg fik fisket telefonen op fra den taske, som jeg havde begravet den i, opdagede jeg, at den havde været fugtig og ikke har knækket skærmen, som jeg først troede. Nu ligger den og soler sig. Forhåbentlig kan den genoplives. Alt i alt en – bevidst – kedelig dag, som forhåbentlig har givet styrke til de sidste dages strabadser.

Torsdag 15.07. 14. cykeldag, Reykjahlid 21.23

Dagens distance 104,01

Gennemsnit 11,5

Kørt 9

Totalt 1485,6

Dagens første glædelige overraskelse var, at opkørslen på den anden side af Akureyrifjorden slet ikke var så slem som forventet. Jeg cyklede faktisk op – etapevis, så nemt gik det ikke på flere af de følgende bakker. Belægningen betyder også meget. Der er stejle nedkørsler, hvor man må kæmpe sig nedad, hvor man burde suse ned, bare p.g.a. den ru belægning. Efter 20 km som gik som smurt, kæmpede jeg mig over et kystbjerg og hvilket resultatet. Det førte lige ind i den yndigste dal, hvor gårdene puttede sig ved dalens kant i små grupper af træer, og senere kom Ljosavatn, hvor jeg holdt 10 minutters frokostpause, mere tillod mængden af småfluer ikke. Det må være ved Einarstadir, jeg genså en af ringcyklisterne, en tysker, der havde arbejdet ved Lego. Vi havde en hyggelig snak midt på vejen. I krydset, hvor vejen går mod Husavik, var der et vandfald: Godafoss og en kiosk. Jeg fik bare en sodavand. På den anden side af dalen var der også et pænt vandfald, dog ikke så stort.

For at komme ind på Myvatn-sletten måtte man over to bjergkamme, så der blev knoklet! Selve sletten er et fantastisk teater med nære og fjerne fjelde. Solen havde skinnet, siden jeg kom ind i den første dal, men nu rejste vinden sig også, og der var modvind ligegyldigt, hvor man vendte sig hen! Endelig nåede jeg nedkørslen til Myvatn og her valgte jeg at forlade Hovedvej 1 til fordel for rute 848 + 87, som var lidt kortere. Den føltes nu alligevel lang! Fandt en campingplads med et supermarked lige uden for. Fik teltet op og blev vasket – tiltrængt. Faciliteterne følger nu ikke prisen (1200 islandske kroner). Køkkenet var overfyldt, så jeg valgte at koge mit vand selv, selv om jeg nok snart får et problem med manglende sprit. Snakkede lidt med det australske par, som også har fundet hertil.

Fredag 16.07, 15 cykeldag, Mødrudalur kl. 16.40

Dagens distance 74,56

Gennemsnit 12,3

Kørt 6.03

Totalt 1560,2

En behagelig let dag efter de indledende strabadser på de første 5 km, hvor der både skulle passeres et varmkildeområde med svovldunst og tåge samt det indledende bjerg. Man kender snart modellen! Ellers har vejen været pæn jævn – efter islandske forhold, stigningerne har været tålelige. En enkelt gik jeg op ad, men nærmest for at få lidt afveksling. Nedkørslerne har været mange og herlige. En del af strækningen har været tørt/ørken, men jeg fik nu ikke brug for alt det vand, jeg havde slæbt med. Faktisk tømte jeg den store colaflaske, da den var faldet af på vej op ad bakke. Det var dog efter at have passeret Fljotselven, hvor der var ved at dukke kilder op igen. Vejret har været vekslende, mest overskyet, lidt bygevejr og minsandten også lidt sol, men hele tiden en skrap blæst, som dog gav medvind en del af vejen. Halv fire kom jeg hertil. Et lille samfund med en gård, en minikirke og så ”Fjallakaffi”, som i den grad gav mig oplevelsen af at have været her før! (Ganske rigtigt, senere kunne Vibeke Nørgård fortælle mig, at vi havde gjort holdt her på den sidste bustur). Men det er vist en anden café ved en campingplads ved Myvatn. Bygningen er den samme, terassen do. og anvendelsen af græstørv også. Nå, men her er kun koldt vand og ingen bruser. Til gengæld er der verdens mest spøjse køkken, der lidt ligner en troldehule. Alt i alt meget charmerende, hvis ikke pladsen var så forblæst. Jeg gik i cafeen for at få en kop kaffe og en klejne. Kaffen var OK, men tidspunktet var uheldigt for der var netop kommet en busfuld tyskere, så jeg måtte udendørs, hvad jeg sådan set ikke trængte til. Klejnen var heller ikke værd at nævne, faktisk var dem i supermarkedet Bonus meget bedre.

Ulempen ved en sådan kort dag er selvfølgelig, at jeg nu sidder her – uvirksom med først en kop varm kakao og nu kaffe, for aftensmad er det for tidligt til – og solbadning ligger ikke lige for.

Lørdag den 17. juli Campingpladsen Egilstadir kl. 21.00, 16. og sidste cykeldag på Ringen.

Dagens distance 98,25

Gennemsnit 12,3

Kørt 7.59

Totalt 1658,4

Det var ikke kun en halv pelikan det blæste på den campingplads, det var mindst to! Midt på natten (kl 2.30) fandt jeg det for ubehageligt og halede resolut liggeunderlag og sovepose over i køkkenhuset. Hentede lidt køkkenting og lavede mig en kop swiss miss, for dog at få lidt varme. Lagde mig igen, men følte næsten ikke, at jeg sov, hvad jeg må have gjort. Jeg skulle nok bare have lagt mig i køkkenet fra starten. Ret sent stod jeg op og hentede resten af mine pakkenelliker og begyndte at tørre ting og spise morgenmad.. Den varme gryde med en sjat vand satte jeg som en varmedunk ved siden af mig, og de to gasblus lod jeg brænde for at tørre cykelsædet, som jeg havde glemt at tage af. Der stod også et par lysestumper, som bidrog til opvarmningen. Alt i alt blev klokken halv ti, før jeg var klar til at forcere de 32 km grusvej. Jeg havde spurgt pigen i kaffebaren om vejens beskafning og bakkernes karakter. Hun meldte, at vejen var udmærket og at der ingen bakker var, der var værd at nævne. Nå, men hun glemte bare at nævne den med 12% fald og to andre med lige så voldsomme op- og nedture. Men jeg kom da igennem og ud på hovedvej 1, som kvitterede med en meget lang tur på frihjul. Faktisk gik det ret godt, og jeg kunne ”se hjem”, så kl. 2 ca. stoppede jeg ved rutens eneste udskænkningssted for at tillade mig at få dagens suppe. (blomkål) og kaffe med ostekage – ostekagen kunne passende været sprunget over, kedelig og kold. Lige før restauranten traf jeg en englænder, som stod og smurte sin frokost i rygende blæst før en opstigning af de fæle. – jeg var lige kommet ned ad den, så jeg vidste, hvad der ventede ham. Så jeg følte mig vældig privilegeret efter den oplevelse. Og minsandten om jeg ikke traf det unge australske par, som havde valgt at blive på dette sted, hvor der bl.a. var swimmingpool.

Kort efter blev det tåget, og det med 63 km tilbage. Dels var det træls ikke at kunne se landskabet, men det var også stærkt generende ikke at kunne se vejen mere end 60 meter frem. Ville det gå ned eller op? Jeg havde lige taget en langsom optur, da en bil stoppede og passageren spurgte om alt var OK? Jo tak, når man ser bort fra vejret! Det var 20 km før Egilstadir. Efterhånden som jeg nærmede mig byen , lettede tågen og nu er her køligt, men tørt. Et udenlandsk selskab applaudere min ankomst til pladsen, de vidste ikke, hvor meget det glædede mig. Jeg købte ind på tanken og konstaterede, at det er her man køber sprit, så ingen grund til panik, morgenkaffen er reddet.

Men når et problem er løst opstår der bare et nyt. Ophænget til cyklens støttefod knækkede, og det kan ikke repareres sådan uden videre.

Nå, men det kan ikke skjules: Jeg har gennemført RINGEN og kørt 1.388,69 km

Mandag morgen prøver jeg at tage til Seydisfjord for at høre om det er muligt at få byttet billetten. Mobilen er stadig i udu, men ser ikke så slem ud som tidligere.

Søndag 18.07. på campingpladsen i Egilstadir kl. 16.30

Forbløffende – i dette øjeblik titter solen frem.

I nat regnede det, men mit genopfundne system med at bruge presenningen til oversejl virkede denne gang, fordi det ikke blæste så voldsomt. Jeg vågnede et par gange før jeg spiste min skyr og blundede vist også bagefter. Det havde jo heller ingen hast med at komme op. I dag har jeg gjort alt så langsomt som muligt for at udfylde tiden mest muligt. Mens det stadig småregnede gik jeg ned til turistinformationen for at få bus-tid og sted at vide, og bagefter huskede jeg også at få at vide, hvornår bussen gik fra Seydisfjördur igen. Jeg sad lidt og tørrede i forhallen, mens jeg lod som om jeg kiggede i turistbrochurer. Regnen var svundet ind til det rene ingenting, og jeg gik tur i et nybygget kvarter, hvor der præcis lå den snor, jeg var på udkig efter. Det var nu et dødt område, jeg var kommet ind i, så jeg trissede tilbage til N1-tanken, hvor jeg købte en liter rødsprit formedelst 70 danske kroner, ca. det samme som en flaske vodka i Aldi! Og dobbelt pris af den danske sprit. Jeg spurgte ekspedienten om man var bange for, at folk skulle finde på at drikke spritten, hvis den var billigere. Det bekræftede han, men skyndte sig at sige, at HAN ikke havde lyst til at drikke den! Desuden købte jeg 6 franske pløkke med skruninger. Jeg flyttede fra min plads mellem alle bilerne hen til cykelhjørnet, hvor der nu var plads, og senere lavede jeg barduner af min nyfundne snor.

Da et tysk par – luksuscyklister *– optog bord og bænke, søgte jeg ind i den nær ved liggende pavillion, hvor der var varmt, rent og tørt. Men el-komfuret virkede ikke, opdagede jeg, da jeg ville lave frokost. Jeg fik genopladt Kindlen, som nu næsten var helt opladt, men telefonen er stadig død. Efter at have løst et par små krydser og læst lidt i Kindlen og spist min frokost, som bestod af nudler, suppe og pølsestykker og brød, slog det mig, at jeg dels skulle have købt lidt ind og dels have spurgt i turistinfoen, om der var internet nogetsteds. Det viste sig, at det havde de selv. En lidt træt Dell computer, der dog efter lidt opstartstid leverede varen.

Det glædelige var, at Vibeke havde haft fat i billetkontoret, som kunne sætte mig en plads i udsigt den 22. altså på torsdag. Jeg sparer nu min bustur til Seydisfjördur og håber, at Vibeke har klaret sagen inden i morgen eftermiddag. Jeg kan blive her til onsdag morgen, men hvis alt er OK, kan jeg også tage af sted tirsdag. Campingpladsen i Seydisfjördur er også med på mit rabatkort, så det er ingen ekstra udgift.

Jeg gik op på klipperne bag campingpladsen og fandt 3 rørhatte.

* Det med luksuscyklister måtte jeg nu revidere efter hvad jeg hørte og så senere, desuden var det ikke et par, men søster og bror.

Mandag 19.07, campingpladsen i Egilstadir kl. 15.30

Det er lidt anstrengende at få tiden til at gå, når man ingen forpligtelser har, og er udsat for andres luner. Lige nu sidder jeg inde i opholdsrummet, selv om solen brager ned udenfor. Årsagen er, at der nu sidder et par islandske drukmåse og optager bordet. Jeg har fået en indbydelse til selskabet, men undslog mig med at det var tiden for mit bad, hvilket heller ikke var helt løgn. Men nu er det overstået, og jeg holder mig på afstand af dem.

Men ellers stod jeg op til sol, så sådan kan Island også være. Formentlig har alle landets fotografer travlt i disse timer med at tage billeder til næste års turistbrochurer! Jeg gik mig en lille tur for at finde byens struktur, men sagen er, at sådan en er der næsten ikke, så jeg kom tilbage til udgangspunktet ret hurtigt.

Ved nærmere eftertanke slog det mig, at Vibeke selvfølgelig ville bruge morgenen/formiddagen til at få ordnet min billet, og da Danmark er to timer forud for Island, så ville det være lige så smart at tjekke mailen nu – også hvis der skulle gøres noget i en hast. Jeg gik altså på turistkontoret og fandt ud af at alt syntes at være i orden, så jeg kører altså til Seydisfjördur i morgen og tager en enkelt overnatning der.

På min tur i byen var jeg inde at se det lokale museum, der bor sammen med biblioteket i et helt nyt hus. Biblioteket var desværre først åbent senere. Her var der også internet. Bagefter var jeg i Bonus for at supplere forsyningerne. Da jeg kom tilbage til pladsen havde jeg glædet mig til at sidde ved ”mit” bord og lave og spise min mad. Men nej, et ungt par i bil havde besat bordet med dug og hele moletjavsen. De var i gang med grillen. Da de kørte, så det ud til, at de forlod campingpladsen! Gør man bare det her i landet? Nå, men jeg fortrak op til bænken på stien bag pladsen. Fint nok, men en anelse forblæst. Jeg fik en ordentlig skudefuld mad: bønner, majs, skinkestykker, nudler, min ene rørhat og et suppepulver til at jævne retten med. Mener nu, at min aftensmad skal bestå af en stor softice.

Soveposen har ligget til tørre hele dagen, men jeg fandt alligevel et fugtigt sted på den. Bukser, underbukser og sokker er også tørre, dog med hjælp fra radiatoren herinde.

Senere:

Indkøb indbragte også et nummer af det danske ugeblad ”Søndag”, som har en særlig krydsordssektion – aftenen var reddet!

Traf også den danske cyklist, som jeg traf ude ved Hvalfjorden, da jeg var punkteret. Han er også nået vejen rundt nu.

Og aftensmaden kom til at bestå af en ciabattabolle med kylling og franske + en stor chokolade softice – absolut den bedste del af måltidet.

Tirsdag 20. 7 kl. 16.30 i Seydisfjördur

Dagens distance 28,451

Gennemsnit 10,3

Kørt 2.46

Totalt 1686,9

Stod stille og roligt op, men dog før nogen anden på pladsen. Jeg var nok også gået til køjs før de fleste, selv om jeg lå lidt med kryds og tværsen. Soveposen igen våd af kondens fra teltet. Ideen med presenningen er god nok til kraftig regn, men skaber altså også problemer. Opholdshytten var ikke låst denne morgen, så jeg smed soveposen på radiatoren. Lynlåsen er gået i stykker, så soveposen bliver kasseret efter sidste overnatning på turen! Drak en liter tykmælk/kærnemælk med pære og lavede en gang kakao til det sidste hvedebrød. Pakkede sammen og kastede mig ud i det. Op ad bakke helt fra starten og i særdeleshed, når man kom ud af byen og begyndte opstigningen mod Seydisfjördur. Jeg kørte i etaper, gik lidt, kørte lidt, men gik et par kilometer, hvor det var værst. Havde jeg haft en længere opvarmning, kunne jeg have cyklet mere. Det kunne jeg også mærke på toppen af fjeldet, hvor det både gik lidt op og ned. Den længste vej var dog ned, men slet ikke på den kontrollerede måde som på Egilstadir-siden. Landskabet var virkelig flot, nok det mest dramatiske, jeg har set på Island – og sidst jeg var her, så jeg intet! Efter at have kørt turen i dag, fatter jeg næsten ikke, at jeg kom igennem det den første dag. Der er meget stejlt og langt. Jeg husker, at jeg på et tidspunkt havde fornemmelsen af at stå på en bro. I dag viser det sig så, at der er en meget lang sø, hvor der er autoværn, måske en hel kilometer. Desværre var hukommelseskortet i kameraet fuldt netop her, og jeg orkede ikke at skulle rode bagagen igennem for at finde et nyt kort. Et billede af en sky, der svæver midt gennem slugten fik jeg dog med.

Campingvagten var gået en halv time før jeg kom, så jeg slog mig bare ned. Hyggelig plads med hække (1 meter høje), som desværre ikke gør tilstrækkelig gavn, for lidt læ simpelthen. Ny servicebygning. Jeg har lagt mig op ad et sæt bord med bænke – der er endda to sæt i dette afsnit, så jeg har taget ejerminen på, nu hvor der lige er kommet et hold tyskere på naboafsnittet. Nå, jeg gav dem allernådigst lov til at tage det andet sæt.

Vel ankommet lavede jeg frokost og gik derefter på turisttur gennem Seydisfjördur, som ikke er stor, men meget charmerende med gamle træ- og bølgeblikhuse. Her er ikke mange souvenirbutikker, men dog et marked med lokale produkter. Jeg købte dog intet. Fandt den lokale kunstnercafé, hvor der var gratis internet. Betalte ved at købe en fadøl. Resten af byen sparer jeg til i morgen. Gik på indkøb og går nu i gang med aftensmaden. Desværre blæser det lidt, så det bliver vist køkken på jorden, selv om jeg altså råder over et bord.

Onsdag 21.07 kl. 15.26 Seydisfjördur

Sidste – d. v. s. næstsidste dag – oprunden med sol og blæst i varierende grader. Efter morgenmaden gik jeg på fotosafari. Først lidt ud af byen for at tage et billede af den sidste nedkørsel. Længere orkede jeg ikke at gå. Bagefter op til Skaftafell, hvor jeg fik en kop kaffe og en minikage til ca. 5 danske kroner. Nu skal vi ikke være smålige, men det var ikke ”odyrt”. Sad så længe ved internettet og fik ryddet op i nogle af mine mange mails. Gik på Facebook og fik chattet både med Nanna og Vibeke. Klokken ca. 12 gik jeg, først ud for at blive fotograferet ”under the waterfall” og siden i Samkaup for at ordne de sidste indkøb. Nok til at holde mig i live i aften og i morgen og ikke så meget, at jeg skal slæbe med til Danmark eller smide ud.

Igen i dag nudler med majs og bønner + skinke. Samt en øl. Således forfrisket drog jeg endnu en gang ned til byen. Var ude på havnen og lige ud for det store vandfald. Kiggede ind til markedet igen og købte en varm halsedisse til Vibeke. Ikke lige til brug i disse sommerdage!!

Kiggede også ind til et andet marked i ca. 10 sekunder. Det mindede mest om julebazar på plejehjemmet. Kiggede ind i den lyseblå kirke. Nydeligt, enkelt inventar og lyseblåt loft. Tilbage til pladsen, hvor jeg snakkede lidt med mine tyske naboer og pakkede sammen. De pakker endnu mere sammen.

Solen skinner, så man kan sagtens holde ud at sidde her – bare man er iført sort vindjakke a. h. t. blæsten. Det vrimler ind med folk, som skal med færgen i morgen.

Har fundet billetten frem og pakker dagbogen ned nu.

Torsdag 22.07 kl. 17.35 skibets tid = færøsk tid.

Vågnede som sædvanligt før de fleste, men var så dum, at jeg ikke gik på toilettet straks. Nå, til toilettet var køen ikke så lang, men det var den til håndvaskene. Jeg trøstede mig nu med, at straks på skibet ville der være gratis bad. Talte lidt mere med mine tyske naboer, som viste sig at være østtyskere, pensionerede lærere. Pension 1.000 € om måneden, så de er på egen kost, påpegede fruen!

Jeg trillede ned til færgen og efter lidt ventetid i bilkøen nåede jeg velbeholden frem til billet­ud­leveringen og fik min billet uden problemer. Endda en billet til en topersoners kahyt med vindue. Indtil videre har jeg den for mig selv, storslået! Fik et bad – ja, jeg glemmer, at vi måtte sidde/stå i kø en times tid for at vente på at kahytterne var klar. Men menneskets tiltro til egne evner er dog formidabel. Scenen: 40 – 50 mennesker står og sidder i et rum foran en lukket dør. Den selvbevidste person stiler lige mod døren gennem hele flokken og griber så i dørhåndtaget. Forgæves! Hvad mængden af mennesker foran døren måske nok kunne have fortalt vedkommende.

Nogenlunde rengjort gik jeg op for at spise frokost. Ikke verdens største buffet, men jeg blev da mæt – så rigeligt. Gik ned og døsede på køjen et par timer. Op i cafeteriet. Snakkede lidt med den anden dansker, som jeg har snakket med et par gange. Gik i den taxfree og ledte forgæves efter noget at købe. Resultat: 6 tuborg, en dåse nødder og en pose minisnickers. Nu kalder køjen igen, men jeg skal ikke sove fra nu, så kommer jeg bare til at stå af i Thorshavn kl. 4.

Fredag 23.07. kl. 18.18 skibets tid = færøsk tid.

Vågnede tidligt, kl. ca. 4 da skibet lagde til i Thorshavn, men lagde mig til at sove igen. Trak den lidt længe, så der var allerede mange i restauranten, da jeg kom for at spise morgenmad. Besluttede at det måtte være dagens måltid, dog er det blevet til lidt nødder og en del lakridskonfekt. Næppe den sundeste diæt.

Ellers har jeg ikke lavet andet end at læse og døse, flere gange på samme tid! Ja, og har nu løst alle krydsordene i Søndags tillæg. Har endda læst lidt i Gideons Bible (dansk, tysk og engelsk udgave af NT), og mens jeg sad ved vinduet i min kahyt, tonede Shetlandsøerne frem lige foran mig. Nu er vi næsten forbi, jeg kan kun se et fjernt næs.

Jeg overvejer at begynde at pakke mine indkøb: slik og sodavand ned. Det kan være, at der skal drikkes en enkelt sodavand mere for at få plads til resten. Og jeg bør nok gå mig en aftentur for dog at få lidt bevægelse.

Jeg sad lidt tid i fællesarealet og kiggede på folks læsning – papirbøger overalt. Jeg var den eneste, som ”flashede” en ebogslæser. Troede lige før, at jeg havde set en hval (lille), men det var nok kun en andefugl, for lidt efter var der den samme bevægelse, bølgerne fra en fugl nærmere skibet.

Tirsdag 27. 07

Jeg nåede hjem lidt over middag søndag den 25. Så dette er en lidt sent nedskrevet beretning om de sidste to dage af turen. Lørdag stod jeg op ved sædvanlig tid og gik i restauranten for at spise. Prøvede at begrænse mig – lidt! Snakkede så med mine campingnaboer, det østtyske ægtepar, som fik morgenmad i fællesarealet. De var på egen kost, som fruen havde fortalt mig dagen før. Talte lidt tid med manden alene, som bl. a. fortalte om deres danske typehus med Ifö-toilet, hvortil der ikke kunne købes toiletsæder i Tyskland, så de havde været i Bauhaus i Herning. Desuden fortalte han lidt om den manglende solidaritet i det østtyske samfund efter ”die Wende”. Imens kiggede han til begge sider for at se om nogen lyttede. Så blev vi gennet ud af kahytterne, og jeg satte mig i trapperummet og ventede og læste. Da bildækket blev åbnet, gik jeg ned – desværre ad en forkert trappe, så pludselig var jeg låst inde bag en stor norsk varevogn, hvor den lidt omfangsrige chauffør heller ikke kunne komme ind i sin egen bil. Det tog altså sin tid, og da jeg endelig kom frem og blev klar, blev rampen lukket, og jeg måtte vente yderligere. Klokken var altså over tre, før jeg kørte ud fra færgen. Men det var en herlig fornemmelse at være på dansk vej igen, og ”rutschebanestien” fra Hanstholm til Klitmøller var en fornøjelse: lidt fart ned ad en lille bakke, og man fløj op til toppen af den næste. Derefter flad landevej og medvind de næste 12 km til Nørre Vorupør. Jeg havde god fart på, lige omkring de 30 km, så da jeg så en cyklist med rødt tøj foran – 1 km eller så – tænkte jeg, at det måske var den tyske kvindelige cyklist, som jeg i første omfang havde bedømt til at være luksuscyklist, så tænkte jeg, at jeg ville prøve at indhente hende. Indimellem kom jeg i tvivl – var der to cyklister eller var det en scooter. Nå, men vind og vej var med mig, så jeg trådte til og på ca. 300 meters afstand kunne jeg se, at der var to cyklister. Ganske rigtigt den kvindelige tyske cyklister og tilsyneladende en ung mand i sort, som lå forrest. Lige før Nørre Vorupør nåede jeg op, men da jeg netopregnede med at jeg skulle ligge på hjul et par kilometer, svingede de ind til Nørre Vorupør. OK, alligevel var indsatsen jo ikke spildt, og jeg fløj videre til Stenbjerg, hvor jeg svingede østover ad 571. Nu begyndte bakkerne, ganske vist meget lavt, men her var der den afskyelige ”fakirasfalt”, så hastigheden faldt brat.. Mod Vildsundbroen og især efter var der et par lange bakker, men var der bare den mindste hældning ned , fløj cyklen. På Mors undgik jeg roderiet i Nykøbing, og fandt også en langtidsåben købmandsbutik i byens udkant. Et par sodavand og en meget lille softice – ikke islandsk kvalitet.

Ved Sallingsundbroen kom jeg i tvivl om cykeladgangen og knoklede i stedet op ad en stejl skovsti, hvortil der var henvisning for fodgængere. Formentlig noget kortere, men også noget besværligt.

Jeg kunne konstatere, at jeg i Skive ville rnde de 100 km, så spørgsmålet var, hvor meget længere skulle jeg køre? Jeg besluttede at tage lidt mere. I Skive havnede jeg på byens meget lange gågade, og på torvet derefter spurgte jeg et par om vej. Jeg havde faktisk fundet rute 186, men det var da rart at få det bekræftet. Der var ingen campingpladser på vejen, så jeg stilede mod en rasteplads med bord(e). Det begyndte at tusse mere og mere. Jeg kiggede på et par rastepladser uden at være tilfreds, så det endte med, at jeg kørte til kl. 23.15. Det var blevet til 145 km, men da var det også blevet mørkt, da jeg nåede frem til den rasteplads nord for Kellerup, som jeg havde været inde på på vejen op. Sad stille og drak mine sidste to øl, før jeg lagde mig ind under bordet. Umiddelbart efter kom en bil, som kun holdt kort og besynderligt kom der også en cyklist, som også kun var på en kort visit. Næste morgen gættede jeg hvorfor: de to øldåser, som jeg havde puttet i papirkurven var forsvundet. Flaskesamleren bliver nok en anelse skuffet, når det afsløres, at det ikke er danske pantdåser.

Lørdagens tal

Dagens distance 145,29

Gennemsnit 19,0

Kørt 7.39

Totalt 1832,2

Søndag morgen stod jeg op ved 7-tiden, forholdsvis frisk. Spiste mine sidste islandske sandwiches og lavede en kop suppe. På cyklen igen. Bakkerne noget stejlere end lørdagens, men ingen i islandsk stil, så selv om hastigheden var lav kom jeg flot over alle høje. Vejret var letskyet og med svag vind, og den vind, der var gav mig medvind.

Alt gik glat til jeg efter ca 67 km trak op ad indkørslen på Prinsessevej 6.

Søndagens tal

Dagens distance 67,421

Gennemsnit 16,2

Kørt 4.09

Totalt 1899,6

Turen i alt 1.884,71 km

Reklamer

4 kommentarer to “Cykeltur: Ringen – Island rundt på cykel – juli 2010”

  1. Ringen – Island rund på cykel – juli 2010 « Walther Knudsen Says:

    […] Ringen – Island rund på cykel – juli 2010 Af Walther Knudsen Her er så min dagbog fra islandsturen, juli 2010. Læs mere […]

  2. Jesper Says:

    Hej,
    flot tur du har cyklet der!

    Et par kammerater og jeg overvejer at cykle nogenlunde samme tur til sommer(2011). Vi er dog helt på barbund hvad angår hvilke cykler vi skal bruge og hvad for noget grej der skal bruges.
    Gjorde du bare dine valg udfra erfaringer fra tidligere cykelture eller er der folk der holder foredrag så man kan blive klogere på hvad der kræves – noger andet vi os er i tvivl om er om vi skal købe egne touring cykler eller bare satse på at leje cykler og tasker på Island?
    Håber du kan give os et par fif, på forhånd tak;)
    venlig hilsen Jesper

  3. 2010 in review « Walther Knudsen Says:

    […] Ringen – Island rundt på cykel – juli 2010 September 2010 3 comments […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: