Velkomstsiden

wk5.jpg          wk9.jpg             

Her er min nye blog. Jeg håber, at jeg finder noget fornuftigt at bruge den til!
Men sådan så jeg ud som henholdsvis 5 og 9-årig.

2 kommentarer to “Velkomstsiden”

  1. Lou Næraa Says:

    Kære Walther Knudsen
    I efteråret 1976 var jeg i praktik på Horsens bibliotek og vi fik vist talt om såvel cykling som spøjse tekster, blandt meget andet (jeg har stadig det hæfte med dine rimerier, som du gav mig).
    Det er jeg blevet mindet om, da jeg p.t. er dybt involveret i at få lukket det sidste hul i cykelruten fra Horsens til Randers, nemlig strækningen fra Langå til Fladbro ved Randers (som det fremgår af ovenstående link).
    Du skal få en særlig invitation, når vi (forhåbentlig) holder indvielse sidst i 2009 – de 4 måneder på Horsens bibliotek var en utrolig positiv oplevelse for mig og det gjorde mig ondt, da jeg hørte om Ullas alt for tidlige død.
    Siden jeg blev færdig, har jeg huseret på Statsbiblioteket og er p.t. beskæftiget med at forberede anskaffelse af fælles bibliotekssystem for SB og Aarhus Universitet – der er ikke meget folkebibliotek over det, men man får lært at styre projekter. Jeg har boet i Langå de sidste 28 år – deraf sti-engagementet.
    De venligste hilsner
    fra
    Lou Næraa

  2. Walther Knudsen Says:

    Hej Lou – jeg må sige, at jeg for tiden hører stemmer fra fortiden! Og i den forbindelse er du den ældste, men tro ikke, at jeg har glemt dig. De fleste praktikanter har jeg glemt og dem, jeg husker har enten markeret sig positivt eller negativt. Vælg selv, hvad du tror. Selv om det er smerteligt, så glæder det mig alligevel hver gang, der er nogen der omtaler Ulla. Jeg lever jo nu et liv, hvor mange i min omgangskreds aldrig har kendt hende, og det kan jeg af og til føle lidt fattigt. Men ellers er jeg jo et næsten lykkeligt menneske, som nu på 14. år er gift med Vibeke, som var praktikant i 1977.Jeg er efter min pensionering vendt tilbage til arbejdet i Dansk Cyklist Forbund, hvor jeg var formand 1992-96, nu som kasserer. Denne sommer cyklede jeg til Normandiet og retur, så mit behov for at se rustne kampvogne er så rigeligt opfyldt. I 1991 cyklede jeg en måned rundt i England og i 2003 cyklede jeg hjem fra Brindisi, men nu har jeg jo tiden, så allerede næste år regner jeg med endnu en tur, nemlig Island rundt. Det kan være at det kommer til at kollidere med indvielsen af din sti, men jeg modtager gerne en indbydelse. Og arbejdet, ja det at være bibliotekar har jo også i folkebibliotekerne skiftet karakter, læs blot siden Da jeg alligevel ikke ikke blev bibliotekar

Skriv en kommentar